Jeg har haft fornøjelsen af at rejse 5 gange i 2014 indtil nu – og mon ikke, jeg får en tur mere i løbet af december måned.
Derfor er jeg også blevet ret god til at spotte de billige flybilletter. Der er enorm forskel på mit rejsebudget, hvis jeg skal bruge flere tusinde ekstra på en flybillet, jeg kan undgå.
Hvis du er lidt fleksibel og ude i godt tid, har du mulighed for at få nogle gedigent billige flybilletter.
Og jeg kan give dig et par tips herunder.
Bor du nær grænsen? Flyv fra Hamborg
Konkurrencen blandt de tyske lufthavne er markant større end den er for de danske. Derfor er der også penge at spare ved at finde en billig rejse fra Hamborg lufthavn. Se link med rejser fra Tyskland her.
Linket herover hjælper dig med at finde en lufthavn og en rejse.
På en almindelig rejse kan du nemt spare 20 % ved at skifte lufthavn.
Hamborg lufthavn er lige så tæt på som Kastrup er, hvis du bor i meget af Jylland og endda i lidt af Fyn.
Vær fleksibel med afrejstidspunkt
Priserne på flybilletter afgøres af udbud og efterspørgsel. De behagelige rejsetidspunkter fx om eftermiddagen eller tidlig aften koster ofte mere end de billetter tidlig morgen eller sen aften, da de er mere eftertragtede.
Derfor er der også mange penge at spare for dig, hvis du er fleksibel med, hvornår du skal rejse.
Til december skal jeg til London. Her flyver jeg med Norwegian. Hvis jeg vil rejse behagelige kl. 17 søndag hjem koster det mig 1.400 kroner. Men kan jeg klare den 4 timer senere, søndag morgen eller lørdag aften – knap så populære tidspunkter – kan jeg få min billet for omkring 500 kroner.
Du skal her overveje, hvor meget det er værd for dig at få den flybillet det perfekte tidspunkt – for prisen kan hurtigt blive ret høj.
Og har du virkeligt brug for bagage?
Da jeg var 14 dage i Thailand, Chiang Mai, havde jeg baggage med. Men derudover kan jeg faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har haft brug for en den helt store taske.
Med dig i flyet må du gerne tage op til omkring 10 kilo i en ret stor håndbagage. Min bagage i sig selv er en kuffert. Og her kan jeg nemt have en computer og tøj til omkring en uge, hvis jeg presser den en smule.
Der er mange penge at spare med den rigtige flybillet – god tur. 🙂