Jeg sætter visse krav til min aftensmad. Det gør jeg fordi, at jeg ikke kan arbejde effektivt mange timer i streg, hvis det jeg spiser er helt håbløst. Jeg synes tidsoptimering er et meget interessant felt.
Her får du et par gode tips til aftensmad – og du kan finde ud af, hvorfor det kan betale sig at købe færdig mad.
Min yndlings aftensmad
I forhold til aftensmad – hvis jeg spiser hjemme – foretrækker jeg at lave en ret bestående af frosne grøntsager og kylling. Et par hundrede gram kylling og et par hundrede gram frosne grøntsager sætter jeg sammen til en blanding.
Et sådant måltid koster ikke mere end 30 kroner at lave og cirka 15 minutter i køkkenet.
Jeg kan godt lide det både fordi det er billigt, fordi det smager godt, men især fordi det giver dig alt du har brug for. Måltidet er super, hvis du skal arbejde bagefter, ned at træne eller lignende.
Hvis du er rigtigt god kombinerer du det med en smoothie bestående af proteinpulver, lidt frosne bær, mælk og isterninger for en lækker, velsmagende og nærende drik. Jeg køber sund mad her.
Derfor skal du købe mad
Tid er din vigtigste ressource. Og mit indtryk fra mig selv er, at jeg er mere effektiv, når jeg sidder på mit kontor i enten Hellerup eller Herlev, og ikke når jeg er hjemme på Frederiksberg. Hjemme i lejligheden er det for nemt lige at gå i gang med opvasken, se lidt serier eller måske rode lidt med en bog (selvom der også skal være plads til det en gang imellem).
Jeg bestiller eller henter ret tit mad, når jeg sidder på kontoret. Det er typisk sandwiches eller thaimad. Det er ikke pizza, men det er heller ikke det perfekte nærende måltid som det, jeg laver hjemme.
Og så koster det hurtigt 100 kroner at blive bespist på denne måde – langt færre end når jeg sidder derhjemme og kan klare det til 30 kroner.
Men det er en god forretning alligevel, fordi at jeg derved kan udskyde hvornår jeg tager hjem og derved få lavet mere i løbet af dagen. Jeg producerer mere og tjener derved flere penge – og det kan godt retfærdiggøre, at jeg bruger lidt penge på mad.
Mit lille lager
Jeg har et lille lager på mit kontor i Hellerup med mad, jeg kan gå løs på, når jeg er ved at være sulten. Det består af knækbrød, frugt, nødder og fra tid til anden lidt figner og dadler. Naturens slik. Det smager godt og koster ikke overdrevent meget – og så kan det holde dig godt kørende over en lang dag eller nat med masser af arbejde.